MCO Show & Tell 

Digitale teknologier og ai (kunstig intelligens)

::  GRATIS ARRANGEMENT – TILMELDING PÅKRÆVET GRUNDET BEGRÆNSEDE PLADSER ::

Digitale teknologier og AI (kunstig intelligens) spredes hastigt i samfundet og den 1. september åbner SDU et nyt tværfagligt forskningscenter, Digital Democracy Centre, der skal forske i, hvordan udviklingen inden for nye teknologier, algoritmer og kunstig intelligens påvirker den demokratiske proces. Show & Tell vil denne eftermiddag fokusere på det nye forskningscenter, digitale teknologier og AI (kunstig intelligens). Kom med, når en af verdens førende forskere på feltet, Claes de Vreese, der ligeledes står i spidsen for det nye forskningscenter, vil gøre os klogere på Digital Democracy Centre og deres arbejde.

Endvidere vil eftermiddagen fokusere på manipulerede medier, der i dag spiller en vigtig rolle i medielandskabet. Mød Francesca Panetta, der er kreativ direktør i MIT Center for Advanced Virtuality og førende inden for historiefortællinger med brug af nye teknologier. I 2019 udgav hun med Center for Advanced Virtuality et nyt digitalt historiefortællingsprojekt: ’’In Event of Moon Disaster’’. Projektet skal ses som en information til offentligheden om deep-fake. Francesca vil denne eftermiddag fortælle om projektet og arbejdet med deep-fake.

En eftermiddag med netværk, ny viden og inspiration. Du tilmelder dig arrangementet her: https://www.eventbrite.dk/e/mco-show-tell-digitale-teknologier-og-ai-kunstig-intelligens-tickets-163007944149

Foredraget afholdes ved Media City Odense i den gamle banegård, Østre Stationsvej, Odense C.

Hvornår:
02.september ´21

kl.16.00-18.30

GRATIS ARRANGEMENT