ARRANGEMENT
Konstruktiv journalistik: historier, der inspirerer, viser løsninger og nuancerer.
:: GRATIS ARRANGEMENT – TILMELDING PÅKRÆVET ::
Hvordan viser man, at problemer kan løses og i højere grad involvere seere og brugere, så de går fra passive deltagere til aktive brugere? Dette skal vi udforske til årets første MCO MediaBrunch i 2022.
Hvad er konstruktiv journalistik? Hvordan finder man den konstruktive vinkel? Og hvordan ser den journalistik så ud i avisen, i radioen eller på tv? Netop dette tager vi fat på, når vi inviterer til MCO MediaBrunch torsdag den 24. februar fra 08.30-11.00 i den gamle banegård på Øster stationsvej 33. Som altid starter vi ud med brunch og netværk fra kl. 08.30.
Bliv inspireret, når forfatter og journalist Gerd Maria May introducerer os for et nyt sæt journalistiske værdier, FINT modellen, som står for Fællesskab, Inspiration, Nuancer og Tillid. Gerd Maria May Hertz vil give os et svar på, hvordan journalisten agerer i journalistikken, når historien den skal være nærværende og laves i fællesskab med dem, den skal være relevant for.
Bogen: Konstruktiv journalistik – fra idé til historie, fokuserer på konstruktiv journalistik som et arbejde med løsninger, med nuancer og perspektiv i historierne – og med at involvere borgerne i det arbejde. Alt sammen med det sigte at fremme den demokratiske dannelse og flytte samfundet i retning af noget bedre. Sammen med forfatterne til bogen, Kristina Lund Jørgensen og Jakob Risbro, dykker vi længere ned i den konstruktive journalistik, og ser hvordan TV 2 Fyn praktisk anvendte dette i dækningen af kommunalvalget 2021.
Du tilmelder dig arrangementer her: https://www.eventbrite.dk/e/konstruktiv-journalistisk-tickets-229351926787
Hvornår:
24. feb. 2022
kl.08.30-11.00
GRATIS ARRANGEMENT