Nørgård Mikkelsen er nyt medlem i Media City Odense
Odense, 22.juni 2022
Nørgård Mikkelsen er et af landets stærkeste reklame- og mediabureauer med base i Odense og København. De er specialister i digital strategi, brand- og kommunikationsudvikling.
Det er med stor glæde, at vi hos Media City Odense (MCO) kan byde reklame- og mediabureauet Nørgård Mikkelsen velkommen i klyngen.
’’At blive en del af Media City Odense spiller godt ind i vores fokus på konstant udvikling af bureauets kompetencer. Når vi så kan gøre det på en måde der samtidig understøtter udviklingen af vores hjemby – så giver det rigtig god mening. Vi ser frem til at være en del af Danmarks spirende medietechklynge, hvor vi kan være med til at udvikle kompetencer, sætte Odenses på landkortet som en by med masser af attraktive virksomheder og dermed arbejdsplader – også i vores industri og dermed støtte op om den positive udvikling byen generelt er i.” siger Kasper Kjærsgaard Jensen, adm. direktør og partner ved Nørgård Mikkelsen.
Nørgård Mikkelsen har været en instrumental sparingspartner for Media City Odense siden klyngens begyndelse og har blandt andet udviklet hele MCOs visuelle identitet.
”Det er fantastisk, at vi nu får Nørgård Mikkelsen officielt med ombord i klyngen. Vores why er ligesom dem at skabe værdi, og jeg tror på, at der er meget værdi at skabe sammen, især når vi kan lægge vores ambitioner for byen sammen. Nørgård Mikkelsen er en kæmpe kapacitet, og jeg glæder mig til at se, hvad vi kan udvikle i fællesskab,’’ siger Anne Dyrehauge, direktør ved Media City Odense.
Nørgård Mikkelsen blev skabt i 1967 af Ove Nørgård Mikkelsen. I dag tæller de +80 medarbejdere, hvoraf cirka halvdelen holder til på havnen i Odense.
Læs mere om Nørgård Mikkelsen her: https://www.nmic.dk/