KAMPAGNE FOR AT FÅ FLERE KVINDER TIL AT VÆLGE EN STEM-UDDANNELSE
Odense, 5. oktober 2021
Vi glæder os til torsdag, hvor TV 2 åbner dørene op til Kvægtorvet i Odense for gymnasieelever fra hele Fyn for at vise dem fremtidens medieteknologier.
Det er Technology Danmarks første store event med IT-landsholdet i samarbejde med Media City Odense, Teknologipagten, High5girls og Odense Kommune.
IT-landsholdet består af kvindelige rollemodeller, der ved fire store nationale events skal vise den værdifulde forskel teknologi kan gøre – og ikke mindst hvor mange karrieremuligheder der er i medietech-branchen. Målet er at imødekomme manglen på tech-specialister ved at få flere unge kvinder til at vælge en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
Fra Media City Odenses side deler vi ambitionerne og ser frem til et spændende arrangement med et vigtigt emne.