FRA TECH STACKS I KØBENHAVN TIL VALGFOLKEFEST PÅ ÆRØ

Odense, 3.november 2021

Oktober måned summede af aktivitet i Media City Odense. 

Torsdag indtog medieklyngen MCO hovedstaden for første gang med et event i samarbejde med Teknologiens Mediehus. Formålet var at vise fire mediehuses tech stacks frem til inspiration og debat, og det blev en bragende succes, som vi allerede har planer om at gentage i det nye år.  

Samme aften var der premiere på det første af i alt ti valgfolkefester på Fyn i forbindelse med kommunalvalget. Det foregik på Ærø og blev transmitteret direkte med debatter, madboder og analyser. Valgfolkefesterne er et samarbejde mellem Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2 Fyn og STV. 

Tidligere på måneden blev MCO for alvor kickstartet ude på SDU med konferencen ’Discover Media City Odense’ målrettet medarbejdere med 60-70 deltagere og med bidrag fra TV 2, Jysk Fynske Medier og TV 2 Fyn. Der er flere spændende projekter undervejs mellem uddannelsesinstitutionen og medievirksomhederne, som vi glæder os til at løfte sløret for. 

Hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense blev 100 gymnasieelever fra byen underholdt med fremtidens medieteknologier i samarbejde med IT landsholdet og Technology Denmark – et initiativ for at fremme kvinder i tech, som kommer til at vare hele året. 

Vi sluttede måneden af med en MediaBrunch i den gamle banegård, der dykkede ned i mediebranchens post corona-virkelighed med interessante oplæg fra fremtidsforsker Sofie Hvitved og Bo Kønskov fra Abtion (kendt for 4-dages arbejdsugen). 

Husk at du altid kan følge med og tilmelde dig vores events på vores hjemmeside.