Om Media City Odense
Vi tror på, at samarbejde skaber innovation, og at innovation skaber positiv udvikling. Derfor er vores vision forankret i tre centrale ord:
Samarbejde o Innovation o Udvikling
Hos Media City Odense favner vi media- og medietechbranchen i bred forstand. Vi samarbejder på tværs af relevante virksomheder, uddannelsesinstitutioner og det offentlige. Sammen kan vi mere end hver for sig, og vi tror på, at udvikling sker i krydsfelterne mellem journalistik, indhold, kommunikation/marketing og teknologi.
Gennem samarbejde og netværksopbygning vil Media City Odense bidrage til ny viden og kompetenceudvikling, samt innovative og konkurrencedygtige løsninger, produkter og tjenester inden for medie- og medietechområdet målrettet det danske såvel som det internationale marked. Målet er at opbygge et fællesskab baseret på tillid og samspil, der styrker lokal, regional og national dansk journalistik, indholdsproduktion i bred forstand og formidling/distribution.
Hos Media City Odense tror vi på, at vi lærer af hinanden og udvikler talenter og produkter ved at åbne op for samarbejdspartnere såvel som konkurrenter. Øget værdiskabelse og styrket konkurrenceevne er vigtige overordnede mål. Dette udløses og styrkes gennem aktiv deltagelse i klyngens aktiviteter. Samarbejdet giver tydelige og synlige synergieffekter for aktørerne, som er med til at danne en værdifuld netværksopbygning.
Media City Odense forsøger at indfri vores søjler ved blandt andet at afholde events, workshops, talentforløb, medlemsmøder, netværksarrangementer m.fl.
MADE IN ODENSE
Vi bærer kvalitetsstemplet “Made in Odense” af Odense Kommune. Det gør vi, fordi Odense er vores hjem, og fordi vi gerne vil være med til at promovere byen som et attraktivt og innovativt sted – både for virksomheder og fremtidige talenter indenfor branchen.
Strategiske kerneværdier:
- Samarbejde
- Innovation
- Udvikling
4 strategiske søjler, som vi består af i MCO:
- MCO Academy
- Medlemmer
- Strategiske projekter
- MediaTech festival
Vision
Igennem samarbejde at øge samfundsværdien og danskernes tidsforbrug på danske platforme
Mission
Igennem samarbejde at styrke evnen til at tiltrække og videreudvikle medarbejdere samt opstarts virksomheder indenfor medietech og indholdsproduktion
ambition
Ambitionen er at styrke det lokale medietech økosystem for at blive en landsdækkende medieklynge.
BESTYRELSEN I MEDIA CITY ODENSE
Hos Media City Odense er vi engageret i at understøtte både økonomisk vækst og sociale fremskridt gennem vores arbejde med FN’s 17 verdensmål.
Vi har udvalgt 4 af FN’s verdensmål, som særligt ligger til grund for vores indsats, herunder: Kvalitetsuddannelse, Anstændige jobs og økonomisk vækst, Industri, innovation og infrastruktur samt Bæredygtige byer og lokalsamfund. Disse mål danner fundamentet for vores strategiske arbejde, hvor vi igennem partnerskaber og projekter arbejder på at fremme samarbejde, innovation og udvikling.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Media City Odense arbejder aktivt for at sikre adgang til kvalitetsuddannelse inden for medie- og techbranchen. Gennem partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet skaber vi muligheder for unge at få relevant viden og erfaring. Ved at fremme tværfagligt samarbejde og workshops styrker vi de unges kompetencer og forbereder dem på fremtidens arbejdsmarked. Dette mål er centralt for vores mission om at udvikle et kvalificeret og mangfoldigt arbejdsmarked.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Vi er engageret i at fremme økonomisk vækst gennem oprettelse af anstændige job i medie- og techsektoren. Ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer skaber vi et økosystem, hvor innovation kan blomstre. Dette inkluderer at tiltrække nye investeringer og støtte iværksætteri, hvilket i sidste ende resulterer i flere jobmuligheder og en stærkere økonomi for regionen.
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Media City Odense fokuserer på at udvikle en moderne medieinfrastruktur, der understøtter innovation og teknologisk udvikling. Ved at bygge en fysisk medieby med bæredygtige løsninger, som fremmer kreativitet og samarbejde mellem forskellige aktører, bidrager vi til at styrke Danmarks medieindustri. Dette mål omfatter også vores indsats for at sikre, at de teknologiske fremskridt er tilgængelige for alle og understøtter et innovativt erhvervsliv.
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Vi arbejder på at skabe en bæredygtig medieby i Odense, hvor miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn er integreret i planlægningen. Mediebyen er i den indledende planlægningsfase, men den er allerede visualiseret af arkitekter med bæredygtige løsninger for at sikre, det bliver en ny grøn bydel forankret i Odenses identitet. Mediebyen opføres ved siden af TV 2 Danmark og bliver et fyrtårnsprojekt for Odense og sikrer klyngen en national førerposition i mediebranchen og det omkringliggende økosystem.