nyt samarbejde: media city odense & TV 2 PIX
Odense, 6. december 2021
UNIKKE OPTAGELSER – MEDIA CITY ODENSE INDGÅR SAMARBEJDE MED TV 2 PIX.
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere et nyt samarbejde med TV 2 PIX. Samarbejdsaftalen har som målsætning at skabe medlemsværdi for medlemmer af Media City Odense.
Som medlem i klyngen får man 20 % ved TV 2 PIX, hvor man får adgang til unikke og flotte genrebilleder helt tilbage fra TV 2’s fødsel den 1. oktober 1988.
– TV 2 PIX er TV 2 Danmarks arkiv af unikke optagelser, der værner om de fælles historier, som har formet os, og som vi alle sammen husker – derfor er det fantastisk, at man som medlem af Media City Odense får direkte adgang – og en klækkelig rabat – til at dykke ned i historierne og lade sig inspirere til at skabe nye innovative fortællinger, udtaler Anne Dyrehauge, direktør i Media City Odense.
Det nye samarbejde forstærker medietech-klyngen og giver eksisterende såvel som nye medlemmer et konkret tilbud, som kan skabe værdi for alle dem, der bruger video i deres kommunikation eller produktion.
Følg linket her for at få en smagsprøve på de unikke optagelser, TV 2 PIX giver adgang til.
Har du lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed kan blive en del af Media City Odense, så kontakt Anne Dyrehauge på anne@mediacityodense.dk