DANMARK OG MEDIA CITY ODENSE ÅBNER OP

Odense, 1. JULI 2021

Juni har været en travl måned på den allerbedste måde. Med corona og de dertilhørende restriktioner på retræte har det været muligt at samle folk og mødes på tværs i MCO-regi for første gang. 

Styregrupperne fra de stiftende medlemmer af Media City Odense var samlet hos JFM til oplæg med Mikkel Christoffersen, direktør hos Odense Robotics, og gruppearbejde om mulige fremtidige samarbejdsprojekter i medietechklyngen.

MCOs direktør Anne Dyrehauge og projektleder Kathrine Resen Drud var også med, da chefer og medarbejdere fra TV 2 Fyn, Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende var samlet i Svendborg til kick off på samarbejdet om 10 fynske valgfolkefester op til kommunalvalget i november.

Og senest kunne vi åbne dørene op til den gamle banegård og vores første MCO MediaBrunch med netværk, inspiration og godt til ganen! Kristian Josefsen, redaktionschef fra TV 2 SPORT, fortalte om fremtidens sportsnyheder på TV 2 PLAY og viste klip fra nye potentielle programmer målrettet streaming, som de har udviklet ideerne til under et Google Sprint i MCOs lokaler.

Vi glæder os helt vildt til at sparke endnu flere events og projekter i gang efter sommerferien, så stay tuned og hold jer opdateret på www.mediacityodense.dk